Skip til indholdet

Senior Billund kort

Bestil årskort til bus i Billund Kommune

 

Er du fyldt 67 år og bosiddende i Billund Kommune, kan du få et specielt årskort, der giver dig mulighed for at rejse med bus et helt år for kun 400 kr.

Du kan læse mere om de gældende regler under "Information om ordningen".

Hvem kan bestille?

Du skal være 67 år eller ældre (gælder alle der fylder 67 i løbet af det år kortet gælder for).
Du skal have bopæl i Billund kommune.

 

Generel information

Senior Billund buskort er et rabatkort til brug i Sydtrafiks busser og kan anvendes til ubegrænset kørsel med bybusser, lokale busser og regionale busser (også Midttrafiks busser) inden for Billunds kommunegrænser.
Kortet kan benyttes til Flexrute.
Kortet er ikke gyldigt i tog eller til Flextur.
Kortet er ikke gyldigt uden for kommunen.
Kortet koster 400 kr for et kalenderår (1. januar - 31. december), uanset hvornår på året du køber det.
Du kan ikke betale for andre med kortet, men du kan gratis tage to børn under 12 år med.

Når du køber en ny 12 mdr. periode til dit eksisterende kort, starter den nye periode straks efter den gamle periode er udløbet.

Rent praktisk

Kortet er et Basiskort og der kan ikke oprettes tank-op-aftale eller indsættes penge på kortet.
På de gule standere i bussen skal du huske at checke ind ved påstigning og checke ud ved udstigning.
Hvis du mister dit kort, kan du mod et gebyr få udstedt et erstatningskort.

 

Bestilling

Kortet bestilles via Sydtrafiks hjemmeside: shop.sydtrafik.dk

Kort til indeværende år
Du kan hvert år indtil 15. november købe kort der gælder frem til årets udgang.

Kort til næste år
Fra 1. november og frem til årets udgang kan du bestille kort til det kommende år.
Det er dog først gyldigt fra 1. januar.

Leveringstiden er ca. 10 hverdage inkl. forsendelse
Der er ingen fortrydelsesret ved køb.
Kortet kan ikke refunderes.

 

Betaling

Du kan betale med betalingskort og MobilePay, eller få tilsendt en faktura.

 

Kortbestemmelser

Buskortet er et Basiskort, og er omfattet af rejsekort kortbestemmelser.

 

Rejseregler

Buskortet kan anvendes i Sydtrafiks busser, hvor Sydtrafiks rejseregler gælder.

 

Handelsbetingelser

Læs mere om regler og betingelser for udstedelse af kortet.

 

Pris

Årskortet koster 400 kr.

 

Betaling

Du kan betale med Dankort, Visa-Dankort, Mastercard, visa-elektron eller MobilePay, eller få tilsendt en faktura.

Betal med Dankort, Visa-Dankort, Mastercard, visa-elektron eller MobilePay

 


Hvilket kort skal du vælge?

 

Nyt kort

Du skal vælge nyt kort, hvis du ikke tidligere har haft et kort.
Kortet er gyldigt fra 1. januar til 31. december, uanset hvornår på året du køber det.
Ekspeditionstiden er ca. 10 hverdage inklusive forsendelse.

Ny periode

Hvis du allerede har et kort, skal du bestille ny periode. Du skal beholde dit kort, da vi ikke sender dig et nyt. 

  • Ny periode - Du har et kort som IKKE er udløbet
    For at sikre at du altid har et gyldigt buskort, skal du bestille din nye periode mindst 5 hverdage før din gamle periode udløber. Så er den nye periode klar, når den gamle udløber. Du får besked, så snart kortet er opdateret.

  • Ny periode - Du har et kort, men perioden ER udløbet
    Der lægges en ny periode på kortet og det kan tages i brug i løbet af ca. 2 dage.
    Da kortets gyldighed følger kalenderåret, vil det være gyldigt frem til 31. december, uanset hvornår på året du fornyer perioden.

 

Erstatning

Har du mistet dit kort, skal du bestille erstatningskort. Dit nye kort får samme gyldighed/udløbsdato som det kort, det erstatter. Det koster et gebyr på 50 kr. at få udstedt et nyt kort. Ekspeditionstiden er ca. 10 hverdage inklusive forsendelse.

 

 

Alle felter markeret med * er obligatoriske og skal udfyldes

 

Vælg kort
Vælg periode
Betaling